En fødekæde er en vigtig del af et økosystem. For at ting kan overleve, bliver der nødt til at være et fødenet. Et fødenet er en rækkefølge dyr kan/skal spise hinanden i. Forskellen på en fødekæde og et fødenet, er at i et fødenet er alle leddene ikke nødvendigvis afhængelige af hinanden, hvorimod de i en fødekæde er afhængelige af hinanden. Så hvis en enkelt led udebliver i en fødekæde, kan det hele ikke hænge sammen.

Et eksempel på en fødekæde kunne være:

1.     Der en nogle planter, der giver næring til bladlusene

2.     Bladlusene bliver spist af guldøjelarverne

3.     Guldøjelarverne bliver spist af guldøjerne(En slags små fluer)

4.     Guldøjerne bliver spist af musvit

5.     Som bliver spist af en spurvehøg

Når fuglene så dør, bliver de nedbrudt af nedbryderne. En nedbryder er et dyr, som lever af at spise døde dyr, og planter.

De danske farevande

Eutrofiering

Fotosyntese i havet

Rødalger

Brunalger

Grønalger

Et eksempel på et fødenet

Alger
Info om tang/alger
Alger er det samme som tang. Der findes 3 forskellige slags alger, grønalger, (søsalat) brunalger og rødalger.
Grønalger lever ved overfalden i havet, og ved kysten. Deres grønne farve skyldes solens stråler. De er modtagelige overfor aller farvene i solenstråler.
-Brunalger lever på lidt dybere vand, deres brune farve skyldes, at de opfanger færre farver fra solen. 
-Rødalger lever på dybest vand, og deres røde farve skyldes, at de ikke modtager ret mange af solensfarver. De optager mindst sol, da de lever steder, hvor solen knap når ned.  

Om MarineSchoolkids
Ohøj! 
Vi er 4 skoleelever fra Århus, der i biologi har fået til opgave at undersøge økosystemet i havet. Vi har defor en udflugt til Ørnereden, hvor vi for mulighed for, at undersøge havet og plantevæksten. Vi poster løbende om vores opdagelser, så hold øje med os!
-Mona, Josefine,  Anne Sofie & Thomas

Eutrofiering

Eutrofiering betyder, at søen er blevet overgødet  også kaldt ”kraftig gødskning” Ved kraftig gødskning kommer der betydeligt mange alger. Det påvirker hele søens økosystem negativt. Vandet bliver uklart, så lyset har svært ved at trænge ned i vandet. Med så mange alger i vandet, kan det være svært for nedbryderne at nedbryde alle de døde alger. Det resultere så i iltsvind. Det gør at ørred, sandart og aborre, som er iltkrævende fisk dør. Skidtfiskene får en bedre opvækst, da de ikke skal frygte for deres liv. De foretrækker dafnier, som føde. De fjerner størstedelen af disse krebsdyr, som ellers kunne have holdt algerne nede. Det hele fungere nu som en ond cirkel. Når der sker eutrofiering opstår der oftest også en ophobning af bundslam, hvilket gør det endnu mere vanskeligt at fjerne eutrofiering. Så er man nødt til at gribe ind med flere metoder som fx: at opfiske alle skidtfisk, tilføre ilt ved indpumpning af luft eller at opsuge alt bundslammet osv.

I slutning af August 1997 skete dette i Mariager Fjord. Det medførte, at noget giftig svovlbrint blev frigjort. Mariager Fjord er en tærkselfjord hvilket vil sige, at fjorden er meget dyb ind ved land, men ikke særlig dyb ved selve Fjorden. Fjorden har en meget stor produktion af planktonalger. Grunden til at der forekom iltsvind i Mariager Fjord var,  at der i længere prioder var meget høje temperatur og vindstille vejr.